Title: Nøddekurve Description: 6 stk. Source: Original URL: Yield: Active: Total: Categories: småkager, dessert Ingredients: 75 g hasselnødder 75 g smør 75 g glukosesirup 75 g sukker 1/2 dl hvedemel Instructions: Tænd ovnen på 175° (varmluft 160°). Hak nødderne groft, evt. i foodprocessor. Ælt nødder og de øvrige ingredienser godt sammen til en dej. Rul dejen ud til en pølse, og skær den i 6 ens stykker. Bag dejstykkerne i ovnen ét ad gangen: Læg et stykke dej midt på en bageplade beklædt med bagepapir. Dejen flyder meget ud. Bag hvert stykke dej i 10 minutter, til det er ensartet gyldenbrunt, også på midten. Sæt et glas, en høj kop eller en lille skål klar med bunden opad. Tag pladen med den bagte nøddedej ud af ovnen, og træk bagepapiret af pladen, så dejen køler hurtigere af. Tag med en palet forsigtigt dejen af papiret, og læg det hen over glasset - dejen vil nu af sig selv forme sig omkring glasset. Lad dine nøddekurve køle af på glasset, og tag dem først af, når de er hårde og sprøde.