Title: Jordbæris Description: Ca. 1,2 liter is Source: Original URL: Yield: Active: Total: Categories: is Ingredients: 600 g. Jordbær 2 dl. Sukker 4 past. Æggeblommer 1 dl. Mælk 4 dl. Piskefløde 3 spsk. Lys honning Instructions: Blend jordbær og 1 dl. sukker, til sukkeret er helt smeltet. Sigt massen igennem en si og stil puréen i køleskabet. Pisk æggeblommer og 1 dl. sukker i en stor skål, til blandingen er lys og luftig. Kog fløde, mælk og honning op i en gryde og pisk den varme fløde blanding i lidt efter lidt. Hæld det hele tilbage i gryden og tænd for middel varme. Rør rundt i massen konstant til den begynder at tykne, dog ikke over 80 grader, så skiller æggene. Nedkøl gryden hurtigt i iskoldt vandbad. Rør jordbærd puréen i den afkølede ismasse med en stavblender. Hæld den afkølede ismasse over i en skål og lad den stå i køleskabet i 4-12 timer. Blend ismassen med en stavblender inden den hældes i ismaskinen. Kør massen i ismaskinen i ca. 40 min. eller til ismassen føles smidig og fast. Tag eventuel en ske-prøve, stik en spiseske ned i massen og træk den igennem isen, hvis isen ikke flyder sammen er den klar. Pak isen ned i en plasticbøtte og dæk med bagepapir. Glat isen ud med hånden, så eventuelle luftbobler forsvinder. Sæt et tætsluttende låg på og lad den ligge i fryseren i minimum 4 timer. Sæt isen i køleskabet 15 minutter før servering, så bliver den dejlig blød.